ART by   LONE MAJ

Om 

Det handler ikke om, at jeg er sej.

Det handler om, at jeg vil livet.

Lone Maj Nørreløkke

Om Lone Maj

Jeg hedder Lone, og jeg maler unikakunst.

Jeg får mine ideer, mens jeg maler.

 

Selv om jeg sidder i kørestol pga. muskelsvind, er jeg meget kreativt anlagt - jeg  kan slet ikke lade være :)


Jeg har lært mig selv at male. Jeg startede med at male akryl.

I mange år malede jeg kun engang imellem, og ingen måtte se, hvad jeg malede. 


Men så fik jeg mod til at udstille ultimo 2018 og har siden udstillet ​forskellige steder. 

Læs mere om udstillinger.


Siden er jeg begyndt at male abstrakt akvarel


Jeg har et atelier hjemme hos mig selv, og mit hjem prydes med egen kunst, som jævnligt skiftes ud.


Ved forudgående aftale viser jeg gerne det kunst frem, jeg har hjemme.

Kontakt mig her.


Elsker farver

Jeg kommer ikke udenom, at jeg ELSKER farver.

Farver gør mig simpelthen glad.

Jeg har en progressiv form for muskelsvind, og jeg glemmer det gerne, når jeg maler, for jeg lever mig ind i mine malerier.


For mig er livet ikke sort og hvidt. Livet er FARVER.


Bare kig ud af vinduet: Træer er ikke bare grønne. De er forskellige nuancer af grønne, som skifter i løbet af året.

I foråret er de den fineste lyse grønne farve, og jo længere vi kommer mod sommer, skifter de til de varme dybe grønne farver. Så når vi efteråret, hvor de bliver gule og brune og i alverdens nuancer derimellem. Det er fantastisk, ik´?


Ofte tager jeg fotos af det, jeg møder og ser, for at blive inspireret af farverne og bruger dem i mine malerier.

Passepartout

Jeg synes, at det er kedeligt bare at købe sig ud af alt. Så jeg går meget op i at lave tingene selv (hvis jeg kan).

Derfor laver jeg også mine passepartouter selv. Og på den måde får jeg også præcis de mål, jeg ønsker.

Samtidig er de sjove at lave.

Glemmer tid og sted

Mens jeg maler, hører jeg gerne lydbøger, podcasts eller høj musik og er ikke kontaktbar :) 


"Hvordan kan dine malerier være så farverige, når du hører krimier, mens du maler?"


Det spørgsmål fik jeg engang af en af mine handicaphjælpere.

Ærligt? Så ved jeg det ikke.


For det er rigtigt. Når jeg maler, er jeg ofte fordybet i en god lydbog, der drøner ud af højtaleren.

Når jeg maler, glemmer jeg tid og sted.


Meget sjældent har jeg en ide om eller et billede inde i hovedet på, hvordan maleriet skal se ud, når det er færdigt.

Nogle gange har jeg en ide om, at det overordnet skal være i de grønne nuancer, men det ender ret ofte i en hel anden retning.




Se aktuelle tilbud